Storkreds KBH: Nyhedsbrev 23. november 2014

Fra Alternativet Wiki
Skift til: navigering, søgning

Nyt fra din kredsbestyrelse

Kære medlem i Københavns og Omegns Storkreds. Velkommen til det første nyhedsbrev fra DIN lokale bestyrelse, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker i kredsen lige nu og de kommende uger frem.

Hip hip hurra og tillykke!

Alternativet fylder 1 år d. 27 november, og det skal vi fejre. Mød op på Vela kl 16 og hør Uffe Elbæk interviewe Preben Wilhjelm, nyd den svenske singer/songwriter Elona Planman og spis fødselsdagskage med andre Alternative københavnere. Du kan tilmelde dig her via Facebook https://www.facebook.com/events/621235221318467/?ref_dashboard_filter=upcoming

Og SÅ skal der samles underskrifter

Som du måske har hørt, konkurrerer storkredsene om hvilken kreds, der kan indsamle flest underskrevne vælgererklæringer. Lige nu ligger Østjylland i front. Kan vi københavnere have det siddende på os? Vi i bestyrelsen har i hvert fald lyst til at fravriste jyderne den grønne førertrøje. Så grib travesko, hue og vanter og vær med til at samle en masse underskrifter. Det er ikke svært, til gengæld er det fedt! Længere nede i mailen, kan du finde de næste planlagte indsamlinger, men endnu vigtigere er det, at du selv finder på nogen. Man behøver ikke være mere end en tre stykker for at komme i gang. Og det er nemt:

  1. Find på et godt sted at samle ind
  2. Spørg om nogen har lyst til at være med
  3. Saml ind!
  4. Indtast resultatet af indsatsen i storkredsudfordringsark’et…. Så vi vinder! :-D

Kredskandidatopstillings-møde d. 19. januar

Vi har tre super seje spidskandidater i KBH og Omegn, nemlig Uzma, Ulla og Uffe, og nu skal vi have valgt nogle lige så seje kredskandidater. Foreløbigt har vi fastlagt datoen for valget, nemlig mandag den 19. januar fra 19:00 – 22:00 - Så sæt kryds i kalenderen. Hvis du har en politiker gemt i maven og allerede nu ved, at du gerne vil stille, så skriv til Kathrine. Der kommer mere info hvad det vil sige at være kredskandidat i kommende nyhedsbreve. Hvis du har mere lyst til, at hjælpe med at arrangere dagen, så har vi brug for en to-fire folk, som vil være med til at planlægge og finde på. Også her tager du fat i Kathrine.

Bestyrelsesmedlemmer til Omegnkredsen

Vi vil rigtig gerne have gang i Omegnen som selvstændig kreds, derfor holder vi stiftende generalforsamling søndag den 7. december. Vi har brug for nogle søde, kloge og seje mennesker, som har lyst til at løfte bestyrelsesopgaven. Så hvis du tænder på, at være med at til skabe rammen for, at Alternativet brager ind i folketinget til næste valg, så er det lige dig vi er på udkig efter. Skriv og meld dit kandidatur til storkreds.kbh@alternativet.dk, eller tag fat i Søren Walther, hvis du vil vide mere.

Gang i lokalgrupper!

Vi vil rigtig gerne have gang i lokalgrupper i hele Kbh & Omegn. Jo bedre vi er repræsenteret ude lokalt, des bedre kan vi støtte vores kandidater og sikre at vi er synlige. Lige nu har Niels-Simon Larsen etableret en lokal gruppe på Østerbro og Michael Jørgensen er i gang med at få gang i starte en gruppe op i NV/Brønshøj/Emdrup. Sabine Behrmann brygger også på en lokalgruppe i Valby/Sydhavnen. Hvis du sidder derude og brænder for at få gang i det lokale arbejde, så er det bare om at komme i gang. Tor kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem der bor i dit område og du kan altid bruge FB lokalgruppe KBH for at annoncere efter interesserede. Og hvis du gerne vil have hjælp til hvordan du gør, så tag fat i Kathrine.

Og i det hele taget har vi brug for hænder og hoveder…

Hvis du synes fundraising er fantastisk, så tag fat i Charlotte Er du mere tændt på at være en del af vores spidskandidater Ulla og Uzma’s valgteams, så skriv direkte til dem Synes du vi skal lave nogle flere spændende politiske laboratorier, skal du have fat i Carolina Eller er arbejdet med at tage imod nye medlemmer som virker for dig? Så er det Tor! Måske er det praktisk kommunikation du brænder for? Vi skal have hjælp til vores kredshjemmeside, nyhedsbrevsudsendelse og håndtering af sociale medier. Tag fat i Kathrine, hvis det er det du synes er fedt. Og sidst men ikke mindst; Hvad har du ellers lyst til? Hvad vil du gerne! Gå i gang, eller skriv din idé til storkreds.kbh@alternativet.dk – Så finder vi ud af det sammen.

Kalender

Der er masser af arrangementer på programmet de næste par uger:

Mandag d. 24-11 17.00 - 20.00: Uzma Ahmed samler ind på Nørrebro. Kontakt Kristine, hvis du vil være med

Tirsdag d. 25/11 17.00 - 20.00: Paneldebat om social bæredygtighed, https://www.facebook.com/events/824463917604735

Torsdag d. 27/11 16.00 – 18.00: ALTERNATIVET 1 ÅR,

https://www.facebook.com/events/621235221318467/

Fredag d. 28/11 17.00 - ? Indsamling på Københavns Universitet Amager – Tag fat I Ulrik Hvid https://www.facebook.com/ulrik.hvid?fref=ts

Lørdag d. 29-11 Afventer Underskrift indsamling med Ulla Sandbæk i KBH – Event coming up

Søndag d. 30-11 Kl. 14.00 Indsamling af vælgererklæringer - KBH Juletræet tændes

https://www.facebook.com/events/1548050028742739/?ref_newsfeed_story_type=regular

Mandag d. 1/12 19.00 - 21.00: Rundvisning på Christiansborg af Uffe Elbæk for nye Alternative og frivillige, EVENT COMMING UP!

Tirsdag d. 2/12 17.00 - 19.00: Mød Alternativet i København, EVENT COMMING UP!

Lørdag d. 7/12 13.00 – 16.00 Stiftende Generalforsamling KBH Omegn, https://www.facebook.com/events/301643283363302/


Følg iøvrigt med her, for den seneste begivenhedsopdatering https://www.facebook.com/groups/alternativet.kbh/

KH Bestyrelsen i KBH & og (indtil videre) Omegn